HJÆLP OS: Kender du til andre sager som denne? Tip
os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)
Odense Kommune har netop besluttet, at den stærkt hjerneskade Natasja
Bjerring Jørgensen alligevel ikke skal leve på kontanthjælp. I
stedet får hun den førtidspension, som hendes familie og flere eksperter
længe har kæmpet for, at hun skal have.
I en mail til Ekstra Bladet bekræfter kommunens jobrehabiliteringschef, Peder
Klinge Søndergaard, beslutningen:
‘Natasjas sag har rummet mange tvivlsspørgsmål for os både i lyset af ny
lovgivning på førtidspensions- og fleksjobområdet og i lyset af hendes lave
funktionsniveau.
Vi har hele tiden vidst, at Natasja selvfølgelig ikke kan udvikles til at
varetage et ordinært arbejde.
Se også: Politikere – der skal gøres noget
Så spørgsmålet har været, om hun enten skulle tilkendes et fleksjob efter
et forløb hos CSV eller en førtidspension. Indtil en sådan afklaring ville
foreligge, er hun selvfølgelig berettiget til kontanthjælp, sådan som hun
aktuelt også får.
Vi har nu igen gennemgået sagen grundigt, og har på den baggrund besluttet
at indstille Natasja til førtidspension.
Ifølge den nye lovgivning har vores rehabiliteringsteam foretaget en
korrekt indstilling i første omgang, for den nye lovgivning gør tilkendelsen
af førtidspension betydeligt strammere, især når det gælder unge mennesker.
Se også: Hun er som en fireårig – alligevel skal hun arbejde
Men Natasjas sag befinder sig i en gråzone, hvor vi som kommune har skullet
finde fodfæste i udmøntningen af de nye love.
Efter vores fornyede gennemgang vurderer vi, at vi blot risikerer at
udskyde en førtidspension i Natasjas tilfælde. Derfor indstiller vi hende
til førtidspension.’
Mor: Jeg danser
Natasjas mor, Else Jørgensen, er af gode grunde meget glad for beslutningen:
- Jeg danser, siger hun og griner, da Ekstra Bladet talte med familien for
kort tid siden.
EKSTRASe også: Natasjas liv er legetøj og brug for hjælp hele døgnet
- Jeg sagde til min mand Mikael: Hvor er vores champagne?
- Og jeg jublede højt i telefonen, da kommunen ringede.
Artiklen opdateres…
HJÆLP OS: Kender du til andre sager som denne? Tip
os på en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)
Nu får Natasja alligevel sin førtidspension
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1984270.ece
http://ekstrabladet.dk/rss2/?mode=normal
Ekstra Bladet
Vilkår for brug af RSS-feeds.
RSS-feeds stilles til rådighed for enkeltpersoners private brug.
Du er velkommen til at lade Ekstra Bladets RSS-feeds indgå i din egen private nyhedsoversigt på din pc,
mobiltelefon eller lignende.
Ekstra Bladet accepterer derimod ikke uden tilladelse, at RSS-feeds indgår i nyhedsoversigter, der
er tilgængelige for andre, fx via internettet, eller på anden måde udnyttes kommercielt.
Dette gælder, uanset om tjenesten stilles til rådighed gratis eller mod betaling.
RSS-feeds må således heller ikke udnyttes på virksomheders hjemmesider, intranet, extranet, eller andet.
http://ekstrabladet.dk/grafik/eb_rss_logo.png